Skindergade 21, kld., 1159 København K, T +45 33 32 58 61, E-mail

FORSIDE  >  KAFE KNUD

Kontakt daglig leder af Kafe Knud, Annette Nielsen og hør nærmere på T 33 32 58 61 eller på e-mail

Udlejning

Beliggende midt i byen er stedet ideelt til undervisning, foredrag, kurser og møder, receptioner og mindre selskaber. Borde og stole kan flyttes rundt efter behov.

I kafeen findes der en garderobe, to toiletter og et køkken, der kan benyttes.

Endvidere er der mulighed for at benytte vores bar med salg af vand, øl og vin samt spiritus, kaffe, te og kakao. Vi sørger gerne for bestilling af varer.

Private fester

Skal du/I holde en fest, kan du/I kontakte kafeen og høre nærmere. Vi formidler gerne kok og tjenere.

Kafe Knud

Kafe Knud er opkaldt efter hiv-aktivisten og socialrådgiveren Knud Josephsen. Han var en pioner, der havde mod til at stå frem med sin sygdom i 80erne og stille krav. Han døde som følge af aids i 1991. Da Hiv-Danmarks værested i København åbnede i 1992, var det oplagt at navngive caféen efter Knud Josephsen.

Knud Josephsen var visionær og en politisk frontkæmper og var én af dem, der talte for behovet for 'noget' samlende for miljøet. Knud Josephsen talte for patientrettigheder længe før det blev moderne, og han var involveret i oprettelsen af brugergrupper på de infektionsmedicinske afdelinger, som skulle sikre særlige vilkår for hiv-smittede.

På mange måder udtrykker Kafe Knud og Café Lone derfor det, som caféerne er tænkt som: Et samlende sted for hiv-smittede og andre, berørt af hiv, der kan komme som privatpersoner og møde andre i samme situation.

Leder af Kafe Knud Annette Nielsen